Ørbækvej 755
DK-5220 Odense SØ
Tlf.: 22 30 34 71
info@birkums-zoneterapi.dk
Vil du have teksten på vores hjemmeside løst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (åbner nyt vindue) Få de seneste nyheder fra Birkums Zoneterapi Registrede alternative behandlere - RAB Få tilskud fra Danmark til Zoneterapi Medlem af Forenede Danske Zoneterapeuter - FDZ Uddannnet i Muskulær Zoneterapi Share/Save/Bookmark

Hvornår har du sidst fået målt dit blodtryk?

Tirsdag 02.09.2014

Går du rundt med lidt eller meget hovedpine af og til, har du det bare for varmt i perioder, er du lidt svimmel af og til, er du generelt bare for træt og uoplagt, har du galoperende hjerte??? Måske du skulle få tjekket dit blodtryk eksempelvis?

Styr dit blodtryk! Det er faktisk livsvigtigt at have styr på sit blodtryk, for et ubehandlet højt blodtryk kan have alvorlige konsekvenser for dit helbred.

Få gode råd til at sænke og forebygge et for højt blodtryk.
Dit blodtryk fortæller, hvor hårdt dit hjerte arbejder. Når det er for højt, er hjertet på overarbejde. Alt for mange danskere har forhøjet blodtryk – og mange ved det ikke. Det er derfor en god idé at få det checket med jævne mellemrum, så der kan sættes ind, før der eventuelt opstår alvorlige skader. For højt blodtryk kan nemlig ubehandlet forårsage slagtilfælde, blodprop i hjertet eller hjerte- og nyresvigt.
Selvom der findes medicin, som sænker blodtrykket, er det altid sund fornuft at forebygge. Og der er mange ting, man kan gøre for at være god mod sit blodtryk.

Ortomolekylær læge Claus Hancke anbefaler som grundregel, at du sørger for at få en sund kost – gerne middelhavskost – og rigeligt væske (især vand). Desuden skal du undgå stress, overvægt, rygning og udvise mådehold med hensyn til alkohol. Regelmæssig motion, sex og et harmonisk familieliv har også betydning for dit blodtryk. Det er vigtigt at have det godt med sig selv og andre. For eksempel er det sundest at have en god samvittighed. Så opfør dig ordentligt. Dårlig samvittighed kan belaste, siger han.
Tilskud, der påvirker dit blodtryk I det hele taget kan det betale sig at se på den psykiske del af din livsstil, når du vil gøre noget godt for blodtrykket. Gode tætte relationer med familie eller venner og en meningsfyldt tilværelse med passende mængder arbejde og fritid sikrer en bedre livskvalitet og gavner helbredet. Det er både livsbekræftende og sundt at føle, at man gør gavn og har værdi for andre mennesker.
At tænke positivt og tro på sit helbred kan fremme kroppens selvhelbredende mekanismer. Hvis man er negativ og har mistet troen på sig selv og sit helbred, gælder det om at søge hjælp til at komme op af hullet hurtigst muligt. Nogle gange kan det være godt at hjælpe kroppen på vej.
Et af de videnskabeligt dokumenterede tilskud kan være en mulighed: – Det kan være godt med essentielle fedtsyrer, specielt fiskeolie. Magnesium, vitamin-c og -d, ubiqnon-Q10, B6 og folinsyre, lycopen samt bioflavenoider fra frugt og grønt, siger Claus Hancke. Hvis du ikke er den store hvidløgsspiser, kan du tage et kosttilskud som Kyolic – et ekstrakt med lagret økologisk hvidløg. Hvis det er åreforkalkning, der er årsagen, kan det have en effekt på blodtrykket.

Blodtryk har godt af søvn og meditation
Den danske læge Charlotte Bech, der også er uddannet aijurvedisk læge, forener vestlig lægevidenskab med medicin fra Østen. Hun mener, at stress og mangel på hvile er hovedårsagen til, at forhøjet blodtryk er så udbredt i Danmark. – Hvis man vil forebygge forhøjet blodtryk, er det godt at gå tidligt i seng og få rigeligt med søvn. De fleste har brug for 9-10 timers søvn hver nat. Søvn før midnat er langt dybere end den søvn, vi får efter midnat. Før midnat kan vi lettere komme ned i det dybeste søvnstadium, og vi kan blive dernede i længere tid. Det er her, i stadium IV, at kroppen regenererer bedst. – Desuden er meditation meget velegnet. Videnskabelige studier har vist, at transcendental meditation tyve minutter to gange om dagen kan gavne mod forhøjet blodtryk i løbet af et halvt til et helt år.
– Det er også vigtigt at minimere indtagelse af salt og lakrids og få regelmæssig motion. Men man bør ikke dyrke motion, når man er træt. Så slider man for meget på kroppen, og det kan føre til forskellige former for ubalancer og til for tidlig aldring. Man bør ikke gå så vidt, at man har brug for at trække vejret gennem munden. Holder man sig til at trække vejret gennem næsen, er man på den sikre side.

Husk at hvile dig
Hvis du har fået konstateret for højt blodtryk, er det ekstra vigtigt at huske at hvile dig – gerne systematisk hver dag. – Man kan f.eks. hver tredje eller fjerde time lægge sig ned på ryggen, med god afstand mellem fødderne, armene ud fra kroppen og håndfladerne opad, med lukkede øjne, i stilhed. Minimum fem minutter hver gang, men gerne 20.
Charlotte Bech opfordrer også til, at en af ugens dage bliver en rigtig fridag – uden vækkeur, mobiltelefoner, computere, aftaler, pligter, gæster eller andet. – Sov så meget, du kan. Bliv i sengen eller på sofaen, lyt til afslappende musik eller læs en bog. Gå evt. en lille tur, men undgå anstrengende motion. Som der blev sagt engang for mange år siden: 'Kom hviledagen i hu, thi den er hellig.'

Mål dit blodtryk
Hvis dit blodtryk vedvarende er over 140/80, når du hviler, så er det for højt. Og så skal du gå til lægen. Man måler et par gange i en periode for at være sikker på resultatet. – Du kan få det målt på apoteket, hos lægen eller købe et apparat og selv måle det. Der er meget forskel på kvaliteten af blodtryksapparater. Jeg anbefaler, at man køber et på apoteket. Den type, der måler ved håndleddet, kan være unøjagtig. Blodtryk måles på venstre overarm med underarmen i samme niveau som hjertet, f.eks. på et armlæn eller bord.
Generelt er det godt med et lavt blodtryk – hvis du ikke ligefrem døjer med svimmelhed eller besvimer. – Et lavt blodtryk giver et længere liv. Det kan næsten ikke blive for lavt. Kun hvis man er akut meget syg og dårlig, f.eks. er besvimet, har mistet mange liter blod eller har blodforgiftning, kan blodtrykket falde så meget, at det er nødvendigt med behandling, oplyser Charlotte Bech.

Ovenstående er set på http://naturli.dk/naturli-viden/behandling/9209-styr-dit-blodtryk - artikel skrevet af Tina Varde.

Valid XHTML 1.0 Strict Valid CSS! [Valid Atom 1.0]