Har du hørt om problematikken vedrørende resistente bakterier?

"Pest eller kolera"
Om antibiotika og vor lemfældige omgang med dem.

Er det f.eks. en god idé at tage antibiotika forebyggende? Claus Hancke skriver på www.avogel.dk følgende: Vi var et større aftenselskab, -vel en 100 stykker; og heriblandt en del læger. En af dem var intern mediciner og fortalte om familiens forestående tur til Ægypten, hvortil jeg bemærkede, at temmelig mange kommer hjem med en maveinfektion. Vi talte om at starte dagen med en god Fernet Branca og i øvrigt drikke Cola, der jo slår alt ihjel.

Er det godt at tage antibiotika forebyggende? "Næh”, sagde min gode ven, som var en vel estimeret overlæge, ”når vores familie er på ferie i risikoområder, så tager hele familien Tetracyklin hver dag som profylakse; det er noget af det mest effektive, man kan gøre.” Jamen så skulle alle problemer jo være løst.
Tetracyklin er jo både billigt og effektivt. Skal vi ikke alle sammen blot tage vor daglige dosis, så er vi alle de bakterielle problemer kvit? Der er måske en lille hage ved denne metode, som Rasmus, der er biokemiker, bemærkede: ”Den fremgangsmåde, du benytter til at beskytte din egen familie, er nok den mest effektive metode til at opdyrke resistente bakteriestammer.”

Misbrug af antibiotika øger mængden af resistente bakteriestammer
Det er så fristende i nuet, at gribe til kraftige antibiotika, som giver høj sikkerhed for en selv, ens familie eller ens patient lige nu og her. Men oftest er der tale om en banal virusinfektion, hvor det for det første ikke virker, men for det andet er ganske unødvendigt. Og hvis det er unødvendigt, så er det også risikabelt, fordi mængden af resistente bakteriestammer øges for hver gang, man anvender antibiotika. Millioner af danskere har i tidens løb helt unødvendigt fået antibiotika for aldeles uskyldige virusinfektioner i luftvejene. Ofte antibiotika, som lægen har givet ”for en sikkerheds skyld”.
Men et globalt misbrug af antibiotika har igennem de seneste årtier medført en eksponentiel stigning i mængden af resistente bakteriestammer, og den dag rykker stadigt nærmere, hvor vi må imødese en verdensomspændende epidemi med en bakterie, vi ikke er i stand til at behandle. Vi hører så ofte om risikoen for en pandemi, når vi taler virus. Men en global bakteriel epidemi kan få mindst lige så alvorlige konsekvenser, hvis der er tale om en aggressiv bakterie, som har udviklet resistens over for alle kendte antibiotika. Vi vil være bombet tilbage til senmiddelalderen, hvor isolation var det eneste værn mod de store epidemier, der dengang hærgede Europa.

Hurtig spredning af mikroorganismer er et problem
Vor rejseaktivitet og sameksistens i de moderne tætbefolkede samfund medfører hurtig og vekslende kontakt, så en spredning af mikroorganismer vil være effektiv, hurtig og massiv. Vi behøver såmænd ikke en gang trykke hinanden i hånden. Der er millioner af mikroorganismer på de stænger og stropper, vi klamrer os til i offentlige transportmidler, på mønter og pengesedler, sæbeautomater, håndklæder, toiletsæder, diverse dørhåndtag, - ja, listen er lang.
Verdens befolkninger har i dag en stigende sameksistens via rejseaktivitet, udveksling og handel. Vi udveksler på denne måde meget effektivt forskellige mikroorganismer, som tidligere var forbeholdt de lokale områder, ligesom vi importerer fremmede mikroorganismer, som vi ikke har et naturligt immunologisk forsvar imod. Udvekslingen og importen foregår desuden langt hurtigere, end vi kan nå at udvikle ny medicin eller vaccine imod sygdommen. Med andre ord: Vi har et problem.

Løsningen mod resistente bakterier = et stærkt immunforsvar
Dog er der håb. Mange af disse resistente bakterier har nemlig andre svagheder, og de har altid én overmand, nemlig en krop med et stærkt immunforsvar. Hvis vort immunforsvar er toptrænet og har de rette næringsstoffer tilgængelige, så er det nemlig lige så hurtigt til at justere sin angrebsvinkel, som en ny bakterie er til at omstille sig til at tåle et nyt antibiotikum.

Sådan får vi et stærkt immunforsvar
Det vigtigste, vi kan gøre for at få et stærkt immunforsvar, er at leve og spise sundt. Og det siger sig selv, at vi må stille kvalitetskrav til de fødevarer, vi køber, hvis de skal tilfredsstille immunforsvarets behov for næringsstoffer, specielt vitaminer og mineraler, som den moderne kost ofte er fattig på. Hvis jorden er udpint og mangler et mineral, så kommer planterne også til at mangle det, og når planterne mangler et mineral, så kommer vi også til det.

Vær opmærksom på det kød du spiser
Ikke blot mennesker, men også dyr får medicin, og brugen af antibiotika i den danske svineproduktion er nu steget til uhyrlige højder, og udgør langt over 100 tons medicin pr. år. Dette er blevet nødvendigt, fordi den intensive svineproduktion fremavler dyr med så ringe immunforsvar, at de hurtigt vil bukke under og sprede smitte, hvis de kommer i nærheden af en bakterie. Imidlertid betyder dette massive overforbrug af medicin, at vi, der spiser dette kød, har en langt større risiko for at udvikle allergi over for et eller flere af disse antibiotika, og med en sådan allergi, vil man være afskåret fra at kunne få en måske livsvigtig medicin mod en farlig infektion.
Desuden vil dette overforbrug betyde, at der er langt større risiko for at der opstår bakteriestammer, som kan tåle denne medicin, som altså er blevet resistente. Og så hjælper medicinen ikke mere. Så også landbruget kunne overveje at gå over til de naturlige antibiotika, så dets farlige overforbrug af medicin kunne bringes til ophør.

Antibiotika – en kortsigtet tryghedsgevinst
Det er utilladeligt kortsigtet, at tage potente antibiotika forebyggende, og det er ingen undskyldning, at man er læge. Ved at sløse med antibiotika på denne måde, skyder vi os selv i foden. Vi opnår en kortsigtet tryghedsgevinst, men bidrager stille og roligt til en ekstremt farlig situation, nemlig der hvor verdenssamfundet pludselig står over for en resistent superbakterie.
Mikroorganismerne var på Jorden længe før vi, og de vil altid være der. Således vil vi altid være udsat for en smitterisiko, og vores opgave er derfor at ruste os bedst muligt imod den.Det gør vi ikke ved at tage potente antibiotika forebyggende, blot fordi vi skal på ferie sydpå.

Claus Hancke Speciallæge i almen medicin www.iom.dk