Ørbækvej 755
DK-5220 Odense SØ
Tlf.: 22 30 34 71
info@birkums-zoneterapi.dk
Vil du have teksten på vores hjemmeside løst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (åbner nyt vindue) Få de seneste nyheder fra Birkums Zoneterapi Registrede alternative behandlere - RAB Få tilskud fra Danmark til Zoneterapi Medlem af Forenede Danske Zoneterapeuter - FDZ Jeg er også uddannet sygeplejerske Share/Save/Bookmark

Har du styr på hverdagens mange gøremål? Hvis du mangler muligheder, så læs videre...

Onsdag 28.04.2010

Kender du dét - at føle dig lidt stresset over alt det du skal nå i hverdagen? Der er faktisk ikke noget at sige til det, hvis du læser videre... 

Det siges, at det hver dag er sundt at spise et æble og en banan for at få kalcium. Man skal også spise en appelsin for at få C-vitamin... Og så skal man drikke en  kop grøn te (uden sukker så diabetes forhindres) for at mindske kolesterolen i kroppen!  

Man skal drikke 2 liter vand hver dag og siden tisse lige så meget - som igen fordobler tiden man har tilbragt på toilettet hidtil...

Man skal spise en portion tykmælk hver dag for at få de gode bakterier i maven - som ingen ved helt nøjagtig hvad er...? Men du  SKAL ha´ mindst en million bakterier i maven, ellers er det ikke godt!

Du skal også tage et glas rødvin for at forhindre hjerteinfarkt og så et glas hvidvin for at beskytte dit nervesystem og et glas øl  (hvorfor huskes ikke...). Men hvis du tager de tre glas samtidig, kan du nærmest få et slagtilfælde, men det gør jo ikke så meget, du kommer ikke til at mærke det.

Man skal også spise nødder og bønner/ærter hver dag. En hel masse nødder/bønner/ærter. Du skal spise 4 til 6 lette måltider per dag, men glem ikke at tygge hver mundfuld  minst 36 gange. Bare for dét behøves der 5 timer!

Og så en ting til - efter hvert måltid skal du børste tænderne. Børst dine tænder efter æblet, yoghurten, bananen, nødderne, bønnerne og ærterne. Det skal du gøre så længe du har tænder (!) og glem ikke tandtråden...
 
Når du alligevel er i gang med tandbørstningen, kan du jo vaske badet, måske indstallere CD-spiller eller TV dér, for med tanke på alt vandet du drikker og tandbøstningen, vil du nok tilbringe en hel del tid på badeværelset...  

Man skal sove mindst 8 timer pr dag og arbejde 8 timer pr dag plus de 5 timer som er nødvendige for at spise - det bliver 21 timer i alt.  Der er 3 timer tilbage, under forudsætning af, at der ikke er trafikkaos når du tager til og fra arbejdet.

I følge statistikken ser folk gennemsnitligt TV 3 timer pr dag. Men regnskabet går ikke helt op længere, eftersom man skal  gå en tur hver dag i mindst en halv time! Et lille tip: efter 15 minutters gang, vend om og gå tilbage, ellers vil din gåtur måske tage en hel time...

Du skal også have tid til at mødes med dine venner, for de er som planter der skal tages hånd om dagligt.

Du skal også holde dig informeret, dvs. læse mindst to aviser, for at kunne holde en kritisk indstilling til livet.

Du skal også have sex hver dag - men uden at det må blive rutine. Du skal være innovativ, kreativ og hver gang  forføre din partner på en ny måde. Til dette kræves der tid.
 
Du  skal også have tid med familien, have tid til at vaske gulv, vaske op og vaske tøj, for ikke at snakke om alt det du skal gøre, hvis du har børn eller husdyr!

Når man regner alt dette sammen behøves der mindst  29 timer... Den eneste løsning er, at gøre flere ting samtidig! For eksempel:
- bade med koldt vand og holde munden åben, sådan at du får dine 2 liter vand pr dag
- mens du forlader badet med tandbørsten i munden, kan du samtidig have sex med din partner
- som ser TV og læser aviser, mens du vasker gulv
- har du stadig en hånd ledig, kan du da  ringe til din familie og venner
-  drik vin bagefter, det kommer du til at trænge til!!!
 
Hvis du senere får 2 minutter til overs, kan du sende denne oversigt videre til dine venner (som du jo skal tage vare på dagligt), mens du spiser æblet, der som sagt, er vældig sundt.

Nu er det vist tid at slutte, for mellem æblet, yoghurten, øllet, den første liter vand og det tredje måltid (inkl. nødder/bønner/ærter), må jeg til næste opgave (højst sandsynligt et toiletbesøg)... Jeg sparer nok nogen minutter, hvis jeg børster tænderne samtidig endnu en gang!

God fornøjelse med hverdagens små livskvaliteter - og med at få det hele til at hænge sammen! 
 

Valid XHTML 1.0 Strict Valid CSS! [Valid Atom 1.0]